Rewards Advisor
Rewards Advisor hos Opacity: Bliv nøgleperson for retfærdige lønninger gennem dataanalyse, rådgivning og kunderelationer - arbejd fleksibelt og gør en forskel.
Hos Opacity arbejder vi for at skabe mere retfærdige og transparente lønstrukturer. Vores platform hjælper virksomheder med at analysere og forstå lønforskelle mellem køn og sikre compliance med EU’s kommende Pay Transparency Directive.
Vi kombinerer avanceret dataanalyse med dyb ekspertise inden for compensation, reward og HR-data. Vores mål er at gøre det nemt for organisationer at identificere lønforskelle, skabe indsigt og tage konkrete skridt mod mere fair lønpraksis.
Som Rewards Advisor bliver du en del af et lille, ambitiøst team i en hurtigt voksende startup med en jordnær kultur, høj faglighed og stærkt fokus på vores kunder. Vi arbejder tæt sammen, deler viden og hjælper hinanden med at lykkes.
Arbejdet foregår fleksibelt – fra vores kontor, hjemmefra eller sammen med kunder.
Hvad du kommer til at arbejde med
Du kommer til at arbejde tæt sammen med Opacity-teamet om analyser, projekter og kundeleverancer inden for reward, lønanalyse og people analytics.
Du vil både drive egne projekter og bidrage til udviklingen af vores platform og metoder.
Dine opgaver vil blandt andet være:
Analysere løn- og HR-data for at identificere lønforskelle og strukturelle mønstre
Udarbejde analyser og rapporter til kunder om lønstruktur og pay equity
Bidrage til implementering af Opacitys platform hos nye kunder
Rådgive kunder om løntransparens, reward-strukturer og EU’s Pay Transparency Directive
Udarbejde præsentationer og beslutningsgrundlag til HR- og ledelsesniveau
Deltage i kundemøder og samarbejde tæt med HR- og People teams
Bidrage til udvikling og forbedring af Opacitys analyser, modeller og produkter
Udvikle standardiserede analyser, værktøjer og processer i vores platform
Hvad vi forventer af dig
Du er analytisk stærk, nysgerrig og motiveret af at arbejde med data og problemstillinger inden for løn, reward og HR analytics. Du trives i et miljø, hvor tempoet er højt, og hvor du får ansvar og mulighed for at præge både projekter og løsninger. Vi forestiller os, at du:
Har minimum 4–6 års erfaring med reward, compensation eller people analytics – enten fra en større organisation eller fra konsulentbranchen
Har erfaring med lønbenchmarks fra fx Korn Ferry, Mercer, WTW eller lignende
Har en relevant uddannelse inden for økonomi, business, HR eller lignende
Er stærk i Excel og PowerPoint og vant til at arbejde med dataanalyse
Kan strukturere og analysere komplekse datasæt fra flere kilder
Kan omsætte analyser til klar og overbevisende kommunikation
Er flydende i dansk og engelsk, både mundtligt og skriftligt
Derudover lægger vi vægt på, at du:
Er selvstændig og tager ejerskab over dine opgaver
Har stærke analytiske og strukturelle evner
Kan arbejde med stramme deadlines og flere projekter samtidig
Er nysgerrig og motiveret for at lære nyt
Trives i et samarbejdende miljø, hvor vi hjælper hinanden med at lykkes
Hvorfor Opacity?
Hos Opacity får du mulighed for at arbejde i krydsfeltet mellem HR, data og teknologi og være med til at løse et af de mest aktuelle emner i moderne organisationer: løngennemsigtighed og forandringsledelse.
Du bliver en del af en startup, hvor du kan få stor indflydelse på både produkter, analyser og kundeleverancer – og hvor dine idéer hurtigt kan blive til virkelighed.
Søg nu - hvordan ansøger du
Vi behandler ansøgninger løbende og kontakter relevante kandidater til samtale.
Opacity ønsker at fremme mangfoldighed og opfordrer kvalificerede ansøgere uanset køn, alder, etnicitet, religion eller handicap til at søge.
- Department
- Customer
- Rolle
- Reward Advisor
- Lokationer
- København
Om Opacity
Opacity integrerer med eksisterende HR- og lønsystemer. Vores platform analyserer lønforskelle mellem mænd og kvinder og giver et retvisende og datadrevet billede af jeres lønstruktur.
Bliv klar til EU’s løngennemsigtighedsdirektiv. Med Opacity kan virksomheder med mere end forberede sig til direktivets krav – fra analyser af lønforskelle mellem køn til offentliggørelse af ligelønsrapport og udvikling af handlingsplaner.
Vi samler hele processen ét sted – fra dataindsamling til rapportering – så I sparer tid, sikrer compliance og samtidig skaber mere retfærdige og gennemsigtige lønstrukturer.